7867: Egevænget 2
Kontantpris: 1.175.000 kr.
Ejerudgift: 1.260 kr.
Energimærke: -
Boligareal: 79 m2
Grundareal: 1320 m2
Byggeår: 1966
Senest ombygget: 1995
Område: Fjellerup Strand, Norddjurs

Egevænget 2, Glesborg

Sagnummer: 7867

Et dejligt sommerhus med en harmonisk klynge af små bjælkehytter danner rammen om en fantastisk hyggelig og fredfyldt sommerbolig beliggende ved Fjellerup Strand. Sommerboligen er beliggende i et stille sommerhuskvarter på gammel sommerhusgrund med mange stynede birketræer og flot syrenhæk, der lukker haven inde og giver en helt speciel stemning, når man kommer op ad indkørslen til sommerboligen. Ikke langt fra grunden fører en græssti direkte ned til en af Danmarks bedste og mest børnevenlige badestrande, afstanden til stranden er ca. 600 m. Sommerboligen er opbygget omkring det centrale og dejlige sommerhus med skøn udestue og i alt fire små charmerende bjælkehytter samt et lille udhus. Sommerhuset og tre af hytterne er bygget sammen omkring en fin åben pavillon med glastag. Sommerhuset indeholder et lille bryggers, bruserum, fint lille køkken samt spisestue og opholdsstue i udestuen. To af de sammenbyggede hytter er indrettet som skønne soverum med dobbeltsenge, og i det tredje finder man sommerboligens toilet indrettet i sommerromantisk stil. Den sidste hytte ligger bagved de sammenbyggede hytter og anvendes også til soverum. Endeligt er der også et lille udhus til cykler og haveredskaber. Haven er også et kapitel for sig, med - i maj/juni - flotte blomstrende rhododendroner og en dejlig anlagt terrasse med et flot rustikt bord/bænkesæt kan dette danne rammen om mange hyggelige frokoster og lange sommeraftner i haven, hvor havelamper rundt i haven giver en dejlig sommerstemning. Hele haven er indrettet med små hyggekroge, så der altid kan findes sol og læ. Fjellerup Strand er et meget populært sommerhusområde, - stranden er helt unik og tiltrækker både sommerhusgæster og lokalbefolkningen, når vejret indbyder til strandvejr. Fjellerup Strand tilbyder også med sin skønne beliggenhed på nordkysten af det dejlige Djursland til et væld af oplevelser tæt på, bl.a. kan nævnes Djurs Sommerland, Skandinavisk Dyrepark og lidt længere væk selvfølgelig også det skønne Molsland. Ring/skriv for mere information.

Vil du vide mere om ejendommen?