Nye vilkår

7787 Trehøjevej 79
Kontantpris: 3.950.000 kr.
Ejerudgift: 1.598 kr.
Energimærke: E
Boligareal: 230 m2
Grundareal: 23000 m2
Byggeår: 1902
Senest ombygget: 2006
Område: Ørnhøj, Aulum, Vildbjerg

Trehøjevej 79, Ørnhøj

Sagnummer: 7787

Total ombygget ejendom beliggende vest for Herning – mellem Vildbjerg og Ørnhøj. To sammenhængende længer indrettet med både bolig og lokaler til erhverv. Stor og dejlig lukket have med læ. Ejendommens areal er på 2,3 hektar - og består foruden haven af skov/krat rundt om. Boligen har flotte og store lyse rum med højt til loftet – indrettet omkring det store imponerende opholdsrum med adgang til den store terrasse. Rummet fungerer som både køkken, alrum og stue og har meget høj kip og stort lysindfald. Stort soveværelse med særskilt rum, som fungerer som walk-in closet. 2 værelser og badeværelse samt kombineret entre, bryggers, vaskerum med adgang til stort kontor. Det store badeværelse med opdelt bruseafdeling er ved at blive færdiggjort. Boligen er udvidet til ca. 230 kvm samt en næsten færdiggjort overetage med ekstra 100 kvm – her er nu et meget stort værelse og stor repos med udgang til altan. Erhvervslokalerne er delvist isolerede og ikke færdigindrettede – egner sig til værksted og lager. Kan også bruges til hundekennel eller hestebokse. Ejendommen har hurtig internet forbindelse. Ejendommen kan også købes med et større areal - med op til 23 hektar - med både ældre skov og 13 hektar fredskov plantet for 3 år siden med flere lysninger - også et stort græsareal. Disse arealer er indrettet vildtvenligt med mulighed for jagt og naturoplevelser - med god vildtpleje er der basis for en god vildtbestand. En lille del af græsarealet er med i et projekt med våde enge - her kan der opnås tilskud til afgræsning.

Vil du vide mere om ejendommen?