Nyhed

7892: Bygholmvej 36
Kontantpris: 1.045.000 kr.
Ejerudgift: 642 kr.
Energimærke: -
Boligareal: 38 m2
Grundareal: 7 m2
Byggeår: 1968
Senest ombygget: 1986
Område: Thy, Limfjorden, Øsløs, Vejlerne

Bygholmvej 36, 5B, Vesløs

Sagnummer: 7892

7892 NYHED PÅ VEJ IND. Denne ejendom åbner for flere muligheder: en kombi-pakke bestående af ferielejlighed og strandeng med mulighed for fin jagt på bekkasiner, gæs og ænder i det skønne område ved Amtoft Vig og tæt ved Bygholm Vejler. Er du mere til kitesurfing, så er ferielejligheden ideel, da den ligger få hundrede meter fra en af Danmarks bedste kitespots. Arealet på i alt 7,8 ha er FRIJORD med strandeng og en lille sø , - beliggende lige sydvest for ferieboligen. Arealet er særdeles velegnet til jagt på bekkasiner, gæs og ænder. Der er via EU-midler opsat elhegn, og stykket er udlejet til en landmand, som har 8-10 kvier gående. Arealet er $3 strandeng og med betalingsrettigheder og MVJ-tilskud. Lejligheden er på 38 kvm og beliggende i stueetagen og består af lille entré, lille fint indrettet køkken, stue, soveværelse og badeværelse med bruseniche. Gulvet i køkken/stue er belagt med klinker, som giver et fint rustikt look. Opvarmningen sker via el radiatorer. God lille terrasse med udgang fra stuen og udsigt udover fællesarealet ned mod Limfjorden - også udsigt til Fur og Livø. Overdækket indgangsparti der også kan bruges som carport. Nogle er lejlighederne er tilmeldt udlejningsbureau – dette kan være med til at finansiere huslejen. Det er også muligt at anvende lejligheden som helårsbeboelse. Ferielejligheden er en del af et kompleks med i alt 15 lejligheder, - tidligere var det jægere, som benyttede sig af lejlighederne ifm. med jagt i området. Til lejlighederne hører også 159 kvm fællesrum samt et fælles naturareal på 2,7 ha, der ligger ned mod Limfjorden. Foran boligerne en fin grusbelagt parkeringsplads. Lejligheden og strandengen ligger ved Amtoft Vig ved Øsløs. Det er også meget tæt på Bygholm Camping og Bygholm Vejler med Nordeuropas største vildtfuglereservat. Afstanden til Fjerritslev er 18 km og afstanden til Thisted er 24 km. Ring/skriv og få mere information.

Bemærk:

FRIJORD OG FERIELEJLIGHED

Vil du vide mere om ejendommen?