5227: Ropsøvej 32, 7900 Nykøbing M
Kontantpris: 9.995.000 kr.
Ejerudgift: 1.785 kr.
Energimærke: A (2010)
Boligareal: 250 m2
Grundareal: 80482 m2
Byggeår: 2008
Senest ombygget: -
Område: Limfjorden, Mors

Ropsøvej 32, Nykøbing

Sagnummer: 5227

Skøn arkitekttegnet liebhaverejendom med imponerende udsigt udover Limfjorden og kuperet terræn med egen strand. Her er en fantastisk beboelse med store muligheder indenfor erhverv - kontor, lager, domicil, kursus, repræsentation. Området indbyder til fordybelse og naturoplevelser med strand, skov, vandreture med mulighed for jagt og fiskeri. Grunden er på 8 ha – de 6 ha er med betalingsrettigheder og permanent græs. Beboelsen er på 250 kvm i forskudte planer med masser af vinduer så udsigten kan nydes. Øverste plan er med åbent opholdsmiljø med stuer og køkken/alrum med bl.a. induktions-kogeø, diverse ovne og hvidevarer. Fra stue er der udgang til meget stor sydvendt tagterrasse. Stort badeværelse med dobbeltbrus og sauna. Fra soveværelse er der udgang til en anden stor tagterrasse – begge terrasser med IPE-træ. Det mellemste plan er indrettet med 2 værelser, opholdsrum og badeværelse med brus og spa. Der er installeret centralstøvsuger og der er gulvvarme i hele huset. Det laveste plan er indrettet med bryggers og grovkøkken og viktualierum med køling. Adgang til opvarmet lagerrum/værksted mod nord med garage i alt 70 kvm. Der er ikke sparet på noget – vedligeholdelsesfri kvalitetsmaterialer og meget energivenlig med jordvarme og varmepumpe og luftvarmeveksler. Hele huset er med IHC-installationer og med tyverisikring og overvågning. Det hele styres fra teknikrummet hvor der er El, IHC, internet, netværk til hele huset, lyd- og billed-fordeling – mulighed for fjernkontrol. Huset er sammenbygget med erhvervslokaler på 115 kvm med 2 store porte. Velegnet til lager, maskiner, værksted, produktion. Der er også et maskinhus på 125 kvm.

Vil du vide mere om ejendommen?